Champagne J. Marquette – Carte D’or Brut
Champagne Marquette Cuvee Brut Da Champagne er et af de nordligste vinområder i verden, er risikoen for dårlige årgange væsentligt større end sydpå. Derfor produceres de fleste brut champagner ved at man blander most fra 2-5 forskellige årgange, hvilket sikrer en ensartet høj kvalitet. En Brut Carte d’or er en afspejlning af husenes vine, og deres marker generelt; Huset J. Marquettes egen mening om hvordan en champagne skal smage, kommer til udtryk ved en fordoblet lagringstid på 3 år, i forhold til det påkraevede. Dette, samt sammensætningen af de tre druer, med overvægt af Pinot Meunier fra Marne-dalen, giver den en smuk gyldengul farve, og en mere rund og blød frugtig smag, sammenlignet med de fleste andre vinhuse.