Adega de Borba – Reserva
The Cork Label Reserva 2013 “den med kork-etiketten” blev kåret som vinder i Børsens store blindsmagning af efterårsvine i september 2017. Og fra samme vinhus blev “Borba Rosé” i 2015 kåret som årets rosévin i Børsens årlige rosé-smagning. Reserva er en af portugisiske Adega de Borbas vigtigste vine. Udvalgt fra de bedste arealer og de ældste vinstokke. Gennem 10 til 15 dage har vinen gæret ved kontrollerede temperaturer på 24 grader for at udtrække de bedste aromaer og smagsnuancer. For at øge kompleksiteten af polyfenoler, smag og tannin til vinene har man ladet vinen stå yderligere i gæringstankene for at have en form for eftergæring. Derefter 12 måneders lagring i træfade . 0g til slut 6 mdr på flaske. Du finder noter af lakrids, brombær og solbær. En blød rødvin med god balance mellem let sødme og frisk frugtsyre. Med mineralitet, finesse, lang eftersmag og dybde. Kan drikkes med det samme, men har et gemmepotentiale på omkring 10 år. Vinen kaldes ofte “The Cork Label” eller “den med kork-etiketten”, da vinens etiket er lavet af end ægte kork.